ER DEN NEDE ?

API: frie driftsdata fra erdennede.dk

erdennede.dk måler 47 danske og internationale tjenester hvert andet minut, døgnet rundt. Alle målinger er frit tilgængelige som JSON, uden nøgle, uden oprettelse. Du må gerne bruge dem i egne projekter, dashboards, apps og artikler.

Vilkår

  • Gratis at bruge, også kommercielt.
  • Angiv kilden. Bruger du tallene offentligt, så skriv “Kilde: erdennede.dk” med et link til erdennede.dk.
  • Ingen garanti. Målingerne leveres som de er. Se afsnittet om metode nedenfor, før du bygger noget kritisk på dem.
  • Hold dig inden for grænserne. De står ved hvert endpoint.

Status for alle tjenester

Det mest brugte endpoint. Returnerer seneste måling for samtlige overvågede tjenester.

GET https://erdennede.dk/wp-json/edn/v1/status-all
{
  "er-netflix-nede": {
    "status": 1,
    "response_time": 800,
    "checked_at": "2026-08-08 19:10:05"
  }
}
  • status, 1 betyder oppe, 0 betyder nede.
  • response_time, svartid i millisekunder.
  • checked_at, tidspunkt for målingen, dansk tid.

Grænse: 120 kald i minuttet, 3.000 i timen per IP-adresse.

Liste over tjenester

GET https://erdennede.dk/wp-json/edn/v1/services
[
  {
    "slug": "er-netflix-nede",
    "name": "Netflix",
    "url": "netflix.com",
    "permalink": "https://erdennede.dk/site-check/er-netflix-nede/"
  }
]

slug er nøglen, du bruger til at slå op i de øvrige endpoints. Grænse: 120 i minuttet, 3.000 i timen.

Hændelser

De seneste 50 registrerede nedbrud på tværs af alle tjenester.

GET https://erdennede.dk/wp-json/edn/v1/incidents-feed

Hver hændelse har started_at, resolved_at og status (open eller resolved). Beregn varigheden ud fra de to tidsstempler, feltet duration er ikke pålideligt og bliver fjernet.

Findes også som RSS på /feed/incidents/. Grænse: 120 i minuttet, 3.000 i timen.

Brugerrapporter

Hvad besøgende selv melder om en tjeneste, fordelt på timer.

GET https://erdennede.dk/wp-json/edn/v1/reports/{slug}
GET https://erdennede.dk/wp-json/edn/v1/problems

counts følger rækkefølgen fra /problems. Rapporterne er indsendt af besøgende og er ikke verificerede, behandl dem som stemninger, ikke som fakta. Grænse: 120 i minuttet, 3.000 i timen.

Værktøjer

De samme tjek, som driver værktøjerne her på siden. De kalder ud til andre servere, så grænsen er strammere.

GET  https://erdennede.dk/wp-json/edn/v1/dns-lookup?domain=dr.dk&type=A
GET  https://erdennede.dk/wp-json/edn/v1/mail-check?domain=dr.dk
GET  https://erdennede.dk/wp-json/edn/v1/ssl-check?domain=dr.dk
POST https://erdennede.dk/wp-json/edn/v1/check   (felt: url)

Grænse: 15 i minuttet, 200 i timen per IP-adresse.

Når du rammer grænsen

Du får 429 Too Many Requests og en Retry-After-header med antal sekunder, du skal vente. Grænserne tælles per IP-adresse i faste vinduer.

Sådan måler vi

Kender du ikke metoden, betyder tallene ikke det du tror. Hvor ofte vi måler, hvornår vi kalder noget nedbrud, hvordan oppetid regnes, og hvad målingerne ikke kan fange, står samlet på Sådan måler vi. Læs den, før du bruger data til noget.

Spørgsmål

Mangler du et endpoint, har du brug for en højere grænse, eller er der noget der ikke stemmer? Skriv til os, vi vil gerne vide, hvad data bliver brugt til.